I onsdags var jeg til marselisfortræning. Jeg forsøgte at løbe 6 km. Det var jeg ikke så god til. Der var sådan nogle mennesker fra VIGØR. Jeg ved ikke helt, hvad de kan, men de havde en dimmer, der kunne måle fedtprocenter på folk. Min er på 32. Det skulle forestille at være normalt. Jeg sidder lige nu og spekulere på, hvordan det havde set ud for et år siden.
Polo del IIII
juni 13, 2007 at 4:09 pm (Det laver hun)
Polo valgte en tidlig sommerdag at smide bagpotten, så jeg kunne blive “råbt” grundigt op om, at Polo trænger til kærlighed. Det virkede. Derfor er Polo nu placeret hos en flink mand kaldet Flemming. Han har tidligere tilset nummer 99, efter et lignende hændelsesforløb. Nummer 99 er (måske var) min pikkeseje Saab 99GL anno 1984. Jeg solgte den til Rødding Autoophug. Snøft.
Jeg håber, Polo nu bliver glad og velkørende, så jeg kan få hentet nogle flyttekasser. Jeg har nemlig fået tildelt værelse nummer 12 på Grønnegadekollegiet pr. 1/7.
7/8 skuldre
juni 13, 2007 at 3:59 pm (Det laver hun, Events)
I nat var første nat siden min forstuvning, hvor jeg kunne ligge på min venstre skulder i kortere perioder. Fantastisk. Så kan jeg jo snart spille bold igen.
Hvem vil med til Plök -koncert i Middelfart på lørdag?
Hess Is More
juni 5, 2007 at 1:46 pm (Det laver hun, Events)
Hess Is More var et smut forbi pAKHUSET forrige lørdag. Jeg opførte mig som et lille barn, da jeg var så glad for, at jeg endelig kunne få lov til at prøve dette band. De sidste par gange, de har været fori Århus, har jeg været forhindret af forskellige årsager.
Da vi (dvs. Per, Pernillen samt skribenten) kom derned, købte jeg bla. deres Live At Wood Wood. Den sidder stadig i Luloo (meget gammel og armygrøn JVC boomblaster).
Udover den fantastiske musik, de leverede, udmærkede de sig også ved at være meget charmerende. Som regel lå der altid nogen og rullede rundt på scenegulvet. De var iført kitler og skiftedes til at spiller trommer. Sødt. De delte også papir ud, så man kunne lave papirsflyvere. Bedst af alt, så blev de glade for Pers og mine piratballoner. Nice. Det må siges at være et band, jeg afgjort må prøve igen ved lejlighed.
Death Proof
juni 4, 2007 at 8:10 pm (Det laver hun)
Tarantino har lavet en ny film med ovenstående titel. Jeg har set den. Filmen er fyldt med lækker musik og mange detaljer. Den er også klippet på en dejlig kontant måde, som kunne få Per og jeg til at more os højlydt.
Den handler om en afvigende mand, der godt kan lide at henrette unge kvindelige (semi)kendisser, der er på vej mod toppen. Fælles for dem er besiddelse af søde biler, indtag af alkohol og deres samtaler om sexliv. Stuntman Mike, som den afvigende herre kalder sig, har en sød, matsort stuntbil, jeg desværre er for uvidende til at identificere. Den første vennekreds slagter han vha. et biluheld, hvor han selv slipper med et par gnubs, da bilen er ombygget til det formål at kunne køre galt. Mindre held har han med de næste damer, da de selv er stuntkvinder. Han går til angreb med sin nye stuntbil, idet de uheldige damer leger med en bil, de er ved at prøvekøre på den vilde måde. De bliver pigesure over hans mordforsøg, giver ham røvfuld og tæver ham i stykker. SLUT
Måske kunne man overveje, at vente til den kommer på DVD, hvis man vel og mærket har nogle gode højtalere til musikken. Det har jeg ikke lige selv.
Landskamp
juni 3, 2007 at 11:29 pm (Fodbold)
Jeg vil gerne takke en mængde fodboldspillere for underholdning, da jeg sad på skadestuen og kedede mig grusomt. Tak til Per for løbende opdateringer i stue 15. Tak til dem, der opfandt ballonen. Tak til Pernillen, der gider lege med dem.
Spot er død
juni 3, 2007 at 8:07 pm (Det laver hun, Events)
Så er det slut med Spot for i år. Det var rigtigt fedt på trods af, at jeg vist fik forstuvet (stavning usikker) min venstre skulder vha. Perdo. Den sagde alle mulige syge og ækle knæklyde, og jeg var ved at tude i et helt kvarter. Jeg har fået en ægte armslynge, der i modsætning til Pers ikke er fyldt med lasagne og Big Mac.
Torsdag så jeg Taxi Taxi!, som var pænt kedelige sammenlignet med A Kid Hereafter. Sidsnævnte var sjove. Især da de til sidst legede heavyband.
Fredag spillede jeg en del bordfodbold og fik tævet skulderen. Jeg så bla. Entakt, Eivør Pálsdóttir og Hatesphere. Jeg hyggede med hvalen, Den Graa, Muh plus mand samt et par af fynboerne. Det var fedt.
Lørdag startede Den Graa og jeg i EnnaBella -teltet. Det var vist en slags minifestival i festivallen, hvor der var fokus på kvinder. Her så vi bla. Jonatha Brooke. Hun var sjov og blev ved koncertens afslutning hyret til at spille senere i Musikhusets lille sal. Meget friskt. Senere så vi Much/Munk (Henrik/Kim). Jeg har lidt problemer med at finde anmeldelser af dette projekt, som faktisk var ganske godt. Desværre begyndte det på en måde at blive lidt fladt i det i den sidste tredjedel. Til deres forsvar startede det dog også rigtigt fedt. Umiddelbart synes jeg godt, de to kunne lave flere ting sammen. Desuden gad jeg godt have fingre i teksten, da jeg er meget dårlig til at høre efter teksten første gang, jeg hører et stykke musik. Jeg må ud og researche lidt.
Soundvenue har lagt disse bevingende ord ud på deres hjemmeside:
Værre gik det for eksperimentet Munch/Munk i Voxhall. For trods Henrik Munchs (Sorten Muld) tydelig fingeraftryk og en dyb, drømmeagtig stemning med buldrende trommer og horn i fin blanding med hans elektroniske leg, så gik der for meget Sanne Salomonsen i korpigerne, ligesom Kim Munk heller ikke formåede at løfte sin vokal op i et niveau, hvor den kunne komplimentere instrumenternes massive udtryk.
I øvrigt kom jeg til at slutte min aften til lyden af slowtrainsoul. Det fortrød jeg, da mine forventninger ikke passede sammen med koncerten. Måske har jeg bare nogle falske forventinger til Mr. Varano. Så er det godt, at jeg bagefter på Billabong Baren atter fik bekræftet, at unge emopunkere i designertøj tror, jeg vil lege med dem. Loco. Jeg havde ikke engang en fuglekugle med til dem. Et plaster på min koncertskuffelse kunne de dog godt udgøre, siden jeg i skrivende stund stadig godt kan more mig over de unge mennesker nu til dags

