februar 27, 2007 at 11:01 am (Det laver hun)
Som overskriften siger: Solen skinner. Jeg synes, det er uretfærdigt, at jeg skal opholde mig indendøre. Jeg får alligevel ikke lavet noget i dag, da jeg er sindssygt træt ovenpå en meget dårlig nattesøvn. Hvis solen så bare skinnede ind af mit vindue og ikke ind til dem i den anden bygning. Hmpf.
Det er lidt nitten at være så træt, at jeg tror, jeg bliver nødt til at give op. Det troede jeg ikke i går, men der var jeg heller ikke så ramt. Det er godt, jeg har en lille stemme et lille sted, der fortæller mig, at jeg ikke skal være opgivende. Jeg har også en lidt større stemme et lidt større sted, der fortæller mig, at jeg har prøvet at give op før -uden succes. Det er bare så nemt at bilde sig selv ind, at man bare trænger til et deltidsjob.
Update kl 16:25: Nu har jeg fri, og solen skinner ikke mere. Brian Molko synger blidt i mit øre. Han synes, verden er grim. Den ser ellers meget køn ud. Det er nok fordi, han synger om mennesker og deres gerninger eller mangel på samme. “Lie to me\\It takes less time\\To drink you pretty”
1 Kommentar
februar 21, 2007 at 12:00 pm (Events)
…er udsolgt, men Ute har købt fire billetter, så hun er ret ligeglad.
Det skal nok blive sjovt, da hun slet ikke har prøvet dem før. Desuden har RAR endlig offentligtgjort nogle bands herunder Muse, KoRn, Wolfmother og Stone Sour. Jeg ved ikke, om jeg tør prøve KoRn igen, da det var ret sygt sidste år.
Skriv en kommentar
februar 21, 2007 at 11:56 am (Det laver hun)
Det er ved at være længe side.. næsten en måned. Jeg har brugt den på at være lidt sur, lidt skuffet, knap så ulykkelig, ret meget stresset, meget mere glad og at oparbejde skinnebensbetændelse (hvis jeg skal tro på min fodboldtræner). Sidstnævnte er bittert, da jeg skal tabe mig 10kg. Denne beslutning kommer af, at jeg har taget 10kg på, hvilket ikke er hensigtsmæssigt i min situation. Desuden vil jeg også gerne prøve lidt af Danisco Cuppen. Der er kun to runder tilbage.
Udover dette prøver jeg at gå i skole og indøve nogle ordentlige vaner. Det er svært. Det tager ca. en hel skoledag at læse et kapitel i Y&F.
Jeg er kommet til at købe et kamera ved et spontant flip, fordi Sune var så pisselangsom til at handle ind. Jeg begyndte at kede mig helt sindsygt og vupti, så var jeg 3000kr fattigere…. men det er også et sødt kamera.
Skriv en kommentar