God økonomi

Så skal dagens portion brok lige tilføjes. Dagen tandlægebesøg kostede 234 kr. Det næste koster 1800 kr, fordi jeg har så pissemeget tandkød! Ellers havde det kun kostet omkring 1000 kr, at få hevet de overflødige møgtænder ud. Det bliver ikke sjovere, når lægen fortæller, at jeg som barn burde have fået gjort noget ved underkæben, idet det er hele tre tænder, der ikke er plads til. Tak til den kommunale tandpleje i Kolding :p

At sende min cykel, Nielsen, til læge: 1000kr.

Godt man selv må skifte Polos olie.

Næstsidst og olieskift

Jeg blev kun næstsidst til klubmesterskabet, og festen var sjov :D

I dag har Polo fået frisk olie. Jeg endte med at skifte den selv, fordi jeg spurgte, om jeg ikke måtte få Polo op på en lift, så jeg kunne se på bunden. Grunden hertil er, at jeg skal finde ud af, om jeg vil ofre en undervognsbehandling. Undervognen så i øvrigt smuk ud.

Nå, men i hvert fald spurgte mekanikeren drilsk, om jeg så også selv ville skifte olien, eller? Svaret var, at det kunne jeg da godt, hvis det var det, det kom an på. Så slap jeg lige for at betale løn til ham :D Flink mand. SuperDæk kan anbefales.

Klubmesterskab

Nogle Nanoer har rodet mig ud i en masse forestående høvl. Jeg har i går tilmeldt mig klubmesterskabet i bordfodboldklubben. Det er lidt trist at være en dårlig taber, når man er mig og skal spille bold mod folk fra klubben. Det er som om de altid skal være hurtigere end mig. Heldigvis er jeg på hold med Mikkel, som er den person, der er mest irriterende at tabe til. Desuden er der vist også en fest med noget mad. Det bliver herrefedt.

Ja til Nephew

Jeg er den lykkelige ejer af 07.07.07.

Den koncert formår virkelig at bevæge noget indeni mig, så jeg er ved at flæbe. Der er bare den fedeste stemming af Roskilde, og jeg kan slet ikke vente til at få byttet min billet med det næste armbånd!

Den eneste nitte er, at jeg også bliver mindet om hvilken ækelhed, jeg tilbragtre min sidste Roskilde med, men jeg må slå mig til tåls med, at det er menneskeligt at fejle. Desuden var han stadig god ved mig under festivallen, så jeg kunne ikke vide, hvad der skulle ske, når året ebbede ud. Konklusionen er Roskilde, here I come. Måske konkluderer jeg også lige, at små drenge ikke er et hit alligevel, idet små drenge bedst leger med små piger, og jeg er åbenbart ikke nogen lille pige mere.

Peace og håndtegn.

Antidemonstration og selvmål

Jeg har den seneste måned befundet mig i en ikkepolitisk osteklokke. Her til morgen ved kaffebordet lod rygtet mig vide, at Villy Søvndal forsøger at lave en antiekstremismedemonstration eller hvad den nu kaldes i virkeligheden. Jeg valgte lige at tænke lidt over den, og begyndte at lægge 2 og 2 sammen. Det blev ved med at give 5. Sådan er det jo tit med de der demonstrationer. Dengang med Ungeren syntes jeg også, at de unges demonstrationer gav 5.

Måske har en hippie besat min tankegang i dag, men jeg synes blot, at Villy Søvndal vil få mere ud af at lave en jademonstration for et sekulært samfund. Så må folk vel selv bestemme, om de vil være ekstremt religiøse eller ekstreme på en anden måde uden at tvære det ud over os andre, der ikke gider have en pibe med den lyd. For eksempel kan homoseksuelle godt finde ud af at lave nogle fine homoparader lige til et flot firetal.

Alt i alt er den fantastiske konklusion en jademonstration for flere jademonstrationer, så vi kan markere at vi er imod nejdemonstrationer. Sådan!

Jeg er et vrag

Det var lige det, jeg tænkte, men troede det ikke i bogstavelig forstand. Egentligt troede jeg, det havde noget med mine kærestesorger at gøre… men næææææh nej… det skete allerede i 1976.

Ute

Control

Jeg har i dag set Control, som er fin film instrueret af Anton Corbijn. Jeg kendte mest til Corbijns musikvideoer, som han har lavet med Depeche Mode, så det var ret fedt at se en spillefilm lavet af ham. Den handlede om Ian Curtis. Hans opførsel mindede mig ulækkert meget om en lille Hr. Svane. Det var vedmodigt at se Curtis’ kone blive behandlet så grimt ovenpå den ækle behandling, jeg selv lige har fået, men på et eller andet plan var det også ret livsbekræftende. Jeg må bare komme videre.

Det der eksamen

Jeg kan vist ikke finde ud af, hvordan man forbereder sig! Jeg har sat mig for at læse pensum, men det er som om, jeg ikke føler, jeg får noget synderligt ud af det. Jeg kan i øvrigt heller ikke finde ud af at læse ret lang tid ad gangen. Så er det godt, jeg kan lave opgaver, men det havde jeg tænkt mig at bruge weekenden på. Hmm. Kan det være fordi, jeg har nogenlunde styr på det? men men… folk, der har styr på ting, de læser da også op til eksamen! Hvad bruger de tiden på? Er det fordi, jeg skal bruge min energi på at jage høje karakterer? Jeg er lidt forvirret.

Når jeg skal til at lave matematik, er der heldigvis nok at se til, så jeg ved, hvor jeg skal starte.

Det var dagen brok fra min lejr i Dobbelta. Måske ændrer det sig, når jeg kommer til Århus igen.

Neon

img_2084.jpgimg_2083.jpg

Nedtælning og sentimentalitet i een suppe

Det bliver jo snart 2008, og Uttenkuglen har boet i DK i 20 år. Hun har også en fødselsdag snart, som hun vælger at ‘fejre’ i Kolding med Hval og noget familie, da hun var asocial overfor sidstnævnte i julen. Det var faktisk et hit at prøve en anden familie til jul, selvom damen godt nok var lidt bange. Den har jo ikke prøvet alle de der traditioner før.. Præster i Thy er i øvrigt langt mere rationelle end hedekinesere.

2007 har været en stejl bakke, som Den Graa har hjulpet mig opad. Drengen spiller også en vigtig rolle på trods af det bøvl, der har været den seneste måned. 2007 har været -og er stadig- meget bedre end 1996- 2006. Jeg er endda begyndt at studere fornuftigt. Jeg glæder mig til eksamen for første gang siden folkeskolen.

Ting bliver bedre med tiden. Jeg har også fortalt min mor, at jeg er syg i hovedet :D Jeg vil ønske alle mine kære godt nytår på trods af, at jeg ikke rigtigt tror på det koncept at ønske folk alt muligt til såkaldte højtider. Jeg er mere begejstret for tanken om i stilhed at ønske held og godt liv til de mennesker, jeg holder af.

Farvel for i år. Var det en god suppe?

« Tidligere indlæg